Futsalens ABC har til hensigt at inspirere og undervise i futsal
Futsal er i dag en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Sporten har massevis af fodboldstjerners udvikling på samvittigheden. Fra datidens Pelé og Zico til nutidens Cristiano Ronaldo,
Lionel Messi og Iniesta. Alle er de vokset op med futsal. I Danmark er futsal vokset betydeligt. DBU og DAI har indgået et officielt samarbejde om DM, hvor de danske mestre deltager i kval. til UEFA Futsal Cup. Antallet af hold og klubber, der deltager i futsal-turneringer, er stærkt stigende. Alligevel findes der ikke dansk futsallitteratur.
Det betyder, at trænere i Danmark er henvist til engelsk eller spansk træningslitteratur eller at forsøge på egen hånd. Vi har oplevet, at trænere har efterspurgt redskaber, der kan inspirere, målrette og systematisere træningen i de danske haller. Derfor skrev vi Futsalens ABC.
Futsal er kommet for at blive
Futsalens ABC er blevet til i et samarbejde mellem DBUs futsal-landstræner, Aroldo Strack, futsaltræner med fire DM-guld bag sig, Nikolaj Saabye, samt skribent og forfatter til materialet, Espen Bidstrup. I juli 2012 deltog vi i et større futsalkursus i England med Brasiliens futsal-landstræner, Marcos Sorato. Han blev i 2011 kåret som verdens bedste futsaltræner af FIFA. Træningsøvelserne bygger på inspiration fra hans undervisning og kurser.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.